sport


 

Petanque Udskriv


Velkommen til Petanque

Petanque er et spil for kvinder og mænd i alle aldre og ikke forbeholdt pensionister. Petanque spilles i faste rammer fra tidligt forår til langt hen på efteråret, men kan reelt spilles hele året. Vores flotte baneanlæg er klar til at blive brugt af endnu flere petanquespillere.

Derfor er nye medlemmer meget velkommen i klubben til at indgå i fællesskabet. Interesserede vil altid blive tilbudt en "prøveperiode", ligesom der er mulighed for at låne kugler til prøverunder.

Du kan spille hver gang der er træning - eller når det lige passer dig bedst. På de faste træningsdage trækker vi lod om en makker blandt de fremmødte, så man lærer alle i klubben at kende.

Træningsdage og -tider finder du under menupunktet "Spillesteder".

Vil du vide mere - så spørg formanden for petanque, som du finder under menupunktet "Kontaktpersoner".


Aktiviteter

Den første søndag i maj inviteres nye spillere og nuværende medlemmer til fælles formiddagskaffe kl. 10.00 og til samlet instruktion og spil kl. 11.00. Tilmelding gerne til formanden af hensyn til traktement. 

Vi spiller også i april, hvis vejret tillader det.

I løbet af sommeren holder vi nogle spilledage med spisning - evt. grillarrangement - efter spillet.


Turnering

Klubben deltager normalt med hold i løbende turneringer med andre klubber, hvor der afvikles kampe på både ude- og hjemmebane med efterfølgende hyggeligt samvær med kaffe og brød.


Petanqueudvalget og de nuværende medlemmer er klar til at tage imod dig. Velkommen i klubben og god fornøjelse med det forunderlige kuglespil.





Senest opdateret: Fredag, 03. november 2017 18:17